Kulturhavn Festival 2022

Kulturhavn Festival blev stiftet i 2001 og siden da har festivalen hvert år fejret Københavns blå byrum og byens mangfoldige kultur- og foreningsliv. Som festivalgæst ved Kulturhavn har man mulighed for at opleve nye sider af hovedstadens fantastiske og meget forskellige havnekvarterer, samt at deltage aktivt i de mange forskellige kunst-, kultur- og idrætsoplevelser, der spænder fra dans, musik, børnesjov, vandsport, teater, guidede sejladser og meget mere.

I 2022 kan du opleve Kulturhavns to festivalpladser på Frederiks Brygge i Sydhavnen og Orientkaj i Nordhavn. Eller kigge forbi festivalens mange pop-up events langs havnen.

Programmet er skabt i samarbejde med byens kultur- og fritidsliv.

Alle aktiviteter er gratis - men vær opmærksom på at enkelte ture eller workshops kræver tilmelding.

Kulturhavn Festival afholdes i år den 27.-28. august 2022.

Vi ses i havnen! 

event