Kulturnat
18:00

Kulturnat

Kulturnatten er byens største årlige endagsbegivenhed. Den fredag skolerne går på efterårsferie, åbner vi byen, og skaber en festlig aften, der i over 20 år har været en af Københavns mest afholdte og velbesøgte kulturbegivenheder.

Flere end 230 museer, teatre, biblioteker, kirker, ministerier, parker og pladser over hele byen byder publikum velkommen. Spændende og flotte arrangementer demonstrer, at byen favner bredt, når den viser sine mange sider af kulturlivet frem.

Kulturnatten er en stor samlet begivenhed, hvor hele byens kulturliv smelter sammen og åbner sig til glæde og inspiration for os alle. Alle arrangører yder deres bedste for at give Kulturnattens gæster en nat ud over det sædvanlige. De arrangementer, der er med i programmet, skal være enestående og emme af omtanke og kvalitet. Vi kalder det Kulturnatskvalitet.



event
Webdesign: Søgemedier A/S | Cookiepolitik
Top