Vinterjazz | Vejslev Exploration Band

torsdag 09. feb 2023
kl. 20:00

VINTERJAZZ 2023!

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Når vinterjazz ruller hen over byen, er København som forvandlet og BAR50 er som altid en del af denne forrygende festival. Hver torsdag i februar kan du opleve en lækker jazzkoncert med udsigt over Københavns kanal.
Denne torsdag kan du nyde en aftenjazz sammen med Vejslev Exploration Band som spiller kl.20.00!

Koncerten koster 100 kr. per person, inklusiv et valgfrit glas øl, vin eller bobler. Køb billet her.

Vejslev Exploration Band blander tradition og straight-ahead-jazz med innovation fra de moderne scener i København og New York, og samler en kvartet af danske unge jazz talenter i Kristoffer Vejslev (guitar), Andreas Toftemark (sax), Anders Ammitzbøll (bas) og Andreas Fryland (trommer).

Ved at føre linjer fra bebop og hard bop over til nordisk jazz, kombinerer musikerne elegant tilbageholdenhed med glimt af legende energi og glæde. Drevet af stærke melodier bevæger musikken sig mellem det underspillede og det hæsblæsende, fortiden og nutiden.
Kristoffer Vejslev beskriver ideen bag gruppen således “Med Vejslev Exploration Band ønskede jeg at genfortolke flere af min far - Jakob Vejslevs - jazzkompositioner og sætte dem i selvskab med mine egne for at skabe en lyd, der blander elementer fra bebop med moderne nordisk jazz og samtidig hylder min fars indflydelse på min musikalske rejse både som komponist og guitarist.”
Sammen har gruppen etableret et niveau af behændighed og fortrolighed, der modsiger dens ungdom og appellerer til både jazz-traditionalister og fans af den nutidige moderne jazz scene.
Gruppens debut plade Parallels udkom 6. maj i år og blev annonceret på Jazz Guitar Today (US) og var en del af det prisvindene magasin JAZZIZ Editors’ Choice (US) segment fra april ved siden af verdensstjerner som Jon Baptiste. Pladen blev anmelderrost herhjemme og i udlandet og er kommet på rotation på P8 samt flere udenlandske radio kanaler.

Line up:
Kristoffer Vejslev: Guitar
Andreas Toftemark: Saxofon
Anders Ammizbøll: Bass
Andreas Fryland: Trommer
event