Tiltag & initiativer
Omtanke for materialevalg
Vi vælger vores materialer, produkter og rengøringsmidler med omhu.
Vores linnedpakker er miljøvenlige. Muleposerne fra Upcy er produceret af kasserede tekstiler og er genanvendelige. Vores dyner og puder fra DanishSleep er allergivenlige og temperaturregulerende. Fyldet er inspireret af dun og fjers luftighed, men består af små, fnuglette og syntetiske flager og polyesterfiberkugler.
Alle vores vandflasker er produceret af 100% genbrugsplast fra GOGREEN. Flaskerne produceres med elektricitet fra 2/3 vandkraft og 1/3 vindkraft. Flaskerne bliver produceret af den danske producent, Private Water, der med eget solcelleanlæg producerer en mængde strøm, der svarer til ca. 20% af vores el-behov. Overproduktion fra dette anvendes til opvarmning af deres bygninger.
Når det danske regnvejr kigger frem, har du som gæst mulighed for at leje en paraply. Vi har siden 2022 udlejet paraplyer til vores gæster i samarbejde med Dripdrop Hotel Umbrellas. Paraplyerne er lavet af 100% genanvendt plast, kendt som consumer rPET polyester. En plastic der ellers havner i havet eller på lossepladser. Systemet for paraplyerne er også designet til at minde vores gæster om at aflevere paraplyerne tilbage, så de genbruges og dermed holder længere. Gennem DripDrop har vi plantet 1500 træer ved udgangen af 2023.
På Danhostel Copenhagen City tænker vi helt ned i de små detaljer. Derfor er bl.a. vores kuglepenne og morgenmadsposer også lavet af genbrugsmaterialer.
Mindske forbrug
På Danhostel Copenhagen City har vi skiftet alle lyskilder til LED-pærer. Vi har nemlig fokus på lys, varme og andre energikrævende kilder. På alle værelser er der installeret censorstyret lys i entréer og på fælles toiletter for at undgå unødig energiforbrug.
I 2013 udskiftede ENCO VVS samtlige slanger og brusehoveder på vores 196 badeværelser. Det har resulteret i, at vi fra år 2013 til 2020 har sparet 30 millioner liter vand! Derudover har det givet os et lavere energiforbrug, da der er mindre vand, der skal opvarmes.
Siden 2019 har vi benyttet os af den digitale løsning Digital Guest for at overgå til digital information til vores gæster og dermed mindske papirforbruget. I dag får alle gæster deres helt egen personlige hilsen og velkomstbrev digitalt før og efter deres ophold. Under opholdet kan vi løbende holde dem opdateret med gode tilbud og ikke mindst videregive informationer, hvis der er behov for dette. Det er estimeret, at et hotel med 100 værelser kan spare helt op til 5,4 tons papir om året ved denne digitale løsning. På Danhostel Copenhagen City har vi 200 værelser, hvilket betyder at vi per 2024 formodentligt har sparet op mod 54 tons papir.
Siden 2011 har vi i samarbejde med Copenhagen Bicycles tilbudt cykelleje til vores gæster. Vi opfordrer vores gæster til at cykle rundt i København for at mindske brændstofforbruget og den udledning, der er ved brug af køretøjer. Vi har fast samarbejde med Copenhagen Bicycles, en familieejet virksomhed, som har eksisteret siden 2002 og består af et team med medarbejdere fra hele verden og fra alle ender af samfundet. Copenhagen Bicycles gør en stor dyd af altid at reparere delene fra cyklen i stedet for at skifte delene ud til nye. Derfor køber de cykler af den bedste kvalitet. Affaldshåndtering, reducering af CO2-udledning og kønsdiversitet er blot nogle af de emner Copenhagen Bicycles arbejder med som en del af deres arbejde med bæredygtighed, hvilket du kan læse mere om her. I 2024 har vi fået nye lækre cykler - måske du skal prøve en?
Mad og madspild
Vi går meget op i at være kritiske og hele tiden gøre vores bedste for at optimere vores madvarer og mindske madspild. Vi har bl.a. været en del af madspildsordningen Too Good To Go siden 2019. Når vi har mulighed for det, donerer vi også overskudsmad til udsatte i lokalmiljøet.
Siden 2017 har vi haft insekter på menuen som en del af vores morgenmadsbuffet. Det startede som et sommertiltag i forsøget på at skabe opmærksomhed omkring insekter som køderstatning. Insekter indeholder bl.a. omega-3 og -6-fedtsyrer, som normalt findes i fede fisk, samt vitamin B1, B2 og B12, som ellers kun findes i kød. De er alle vigtige mineraler og vitaminer for mennesket. Tiltaget "Bugs for Breakfast" viste sig at have stor succes, og vi har derfor valgt at beholde det på morgenmadsbuffeten.
Kaffen, som vi serverer til vores morgenmadsbuffet, er fra Freehand Coffee, som bl.a. har fokus på at sikre gode vilkår for kaffefarmere, beskytte den plante- og dyrerige regnskov, nedbringe CO2-udledning og meget mere, som du kan læse om her. I Bar50 bruger vi formalet kaffe og bønner fra Lavazza, som bl.a. har fokus på ligestilling, etik, bæredygtig indpakning, genbrug, grøn energi samt at mindske CO2-udledning. Du kan læse mere om deres initiativer her.
Vi har i 2024 optimeret vores madpakkeløsninger til vores grupper for at minimere spild af emballage og mad. Vi evaluerer løbende for at optimere endnu yderligere.
Affaldssortering
På Danhostel Copenhagen City affaldssorterer vi og opfordrer også vores gæster til at gøre det samme med skiltning og faciliteter ved affaldsstativer rundt omkring på vores hostel.
På alle vores værelser står der opfordringer og guides til, hvordan de skal sortere deres affald på værelset. Vores gæster bliver desuden informeret om dette i deres digitale gæstebog.
Vi sorterer efter følgende grupperinger: Mad/organisk, restaffald, pap, klart blødt plast, farvet blødt plast, hård plast, deponi (porcelæn og keramik), papir, glas, farligt affald, batterier, lyskilder, tekstil, træ og elektronik.
Samarbejder og leverandører
Vi ønsker at skabe et bæredygtigt hostel, derfor stiller vi også krav til vores samarbejdspartnere og leverandører. Om det er kaffebønner, cykler eller noget tredje, forventer vi, at dem vi samarbejder med gør sit bedste for at være bæredygtige og kontinuerligt forbedrer deres bæredygtige indsatser - ligesom vi selv gør.
Vi kigger løbende på vores leverandører og skifter til bedre og bæredygtige muligheder, når rammerne og forudsætninger tillader det - vi kan naturligvis ikke altid gå på kompromis med hvad som helst. Til gengæld går vi langt for at finde den mest bæredygtige løsning.
Fremtidige tiltag
Vores ambitioner er høje, og derfor arbejder vi konstant på at finde nye tiltag, der kan forbedre vores miljø- og klimaaftryk. Her er nogle af de tiltag vi arbejder på lige for tiden:
-
Vi forsøger at finde en samarbejdspartner, der kan bruge vores kaffegrums.
-
Vi har før udskiftet vores tallerkner for at mindske madspild og kigger løbende efter endnu bedre alternativer.
-
Vi vil gerne omdanne vores madaffald til biogas.
-
Vi vil gerne hjælpe med at mindske affaldet i de københavnske gader og arbejder derfor på at lave et initiativ, der belønner dem, der hjælper til.
-
Vi vil gerne donere overskudsmad til herberg og andre organisationer, som har brug for det.
-
Vi vil gerne installere Aguardio's nyeste sensorer på alle badeværelser.
-
Vi kigger løbende på vores leverandører af snacks, mad og drikke for at skifte til bedre og bæredygtige alternativer.
-
Vi arbejder løbende på at udskifte til mere bæredygtigt emballage i takt med, at produkterne bliver bedre og bedre.
-
Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan genanvende vand via et indbygget rensningsanlæg.
-
Vi kigger efter håndvaske, hvor vandet genbruges i toiletterne og bruges til skyl.
-
Vi undersøger muligheden for flere digitale løsninger, bl.a. AI-løsninger for at mindske materielt forbrug.