Tiltag & initiativer
Sundhed
Vi har altid haft røgfrie værelser og fællesarealer. Og vi forsøger så vidt muligt at tage hensyn til allergener, hvor vi kan - f.eks. har vi allergivenlige dyner og puder på alle værelser samt trægulve i stedet for gulvtæpper for at imødekomme gæster med støvallergi. Vi imødekommer naturligvis også allergener og intolerancer på efterspørgsel.
Vi bakker også op om årlige løb som CPH Half, CPH Maraton og Royal Run, ligesom vi har deltaget i flere personaleaktiviteter med henblik på sund livsstil (fx Tæl Skridt og 'Vi cykler til arbejde').
Vi opfordrer også vores gæster til at benytte sig af vores cykelleje og udleverer både cykel- og løberuter samt gåture til vores gæster.
Hjælper udsatte
Når vores inventar skal udskiftes, forærer vi det til hjælpeorganisationer, der hjælper udsatte.
Vi donerer desuden ikke-afhentet glemt tøj, når vores gæster frabeder sig at få de glemte sager retur. Vi samarbejder med forskellige organisationer om at donere vores glemte sager til udsatte lande mv.
Når vi har mulighed for det, donerer vi også overskudsmad til udsatte i lokalmiljøet.
Herudover ansætter vi socialt udsatte for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet igen. Dette gør vi gennem ordningen socialt frikort. Det sociale frikort giver socialt udsatte mennesker mulighed for at blive en del af et fælleskab og bidrage til en arbejdsplads på deres egne præmisser.
Vi havde desuden flygtninge boende fra Ukraine, da krigen brød ud, og der var behov for ekstra sengepladser i København.
Uddannelse
Vi tilstræber en løbende udviklingsproces med vores medarbejdere, og der tilbydes relevant uddannelse til personalet. Dette indebærer længere uddannelsesforløb og kurser inden for fx førstehjælp og køkkenhygiejne.
Vi stiller også os selv og vores ekspertise til rådighed til uddannelsesinstitutioner ved bl.a. at holde oplæg om drift af en forretning i hotel- og restaurationsbranchen.
Ligestilling og ulighed
Vi har altid arbejdet med diversitet - vi har bare aldrig råbt højt om det, fordi det altid har været en naturlig del af vores DNA. Hos os har vi plads til alle, og vi har en arbejdsplads med mange forskellige kulturelle, etniske, sproglige og erfaringsmæssige baggrunde. Vi bestræber os desuden på at have en ligelig fordeling af mænd og kvinder repræsenteret. Til dato kan vi tælle op til 15 nationaliteter i vores stab.
Diversiteten gælder også for vores gæster. På Danhostel Copenhagen City bestræber vi os på at skabe trygge rammer for alle, og vi huser dagligt et væld af nationaliteter samt er både handicap- og børnevenlige.
Velgørenhedsformål og samarbejder
Vi støtter løbende initiativer, samarbejder og indsamlinger, herunder Kræftens Bekæmpelse, Julehjælpen, Parasport Danmark, Ukraine gennem Red Barnet mv.
Vi er også med til at styrke det lokale turismesamarbejde, bl.a. ved at tage del i projekter med VisitDanmark og WonderfulCopenhagen, ligesom vi også samarbejder med vores naboer, bl.a. GoBoat, Green Island og Tivoli.
Vi bestræber os også på at styrke lokalsamfundet gennem den lokale historiefortælling og lokale attraktioner i nærheden, f.eks. via Gadens Stemmer og vores 'tips og ture' guides. Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed, der udbyder byvandring i København med guider, som fortæller deres personlige historier som socialt udsat. Danhostel Copenhagen City holder årligt julearrangement for Gadens Stemmer med æbleskiver, varm kakao og julehygge.