Copenhagen Pride
Kom med til Copenhagen Pride Week der er åben for alle, uanset baggrund eller seksuel orientering. Copenhagen Pride tilbyder en inkluderende og festlig atmosfære for alle deltagere, uanset om du identificerer dig som en del af LGBTQ+ fællesskabet eller blot ønsker at støtte ligestilling og mangfoldighed.
Hvert år i august afvikles Copenhagen Pride Week på og rundt om Rådhuspladsen. Oplev en masse arrangementer mandag til søndag og deltag i Pride Paraden, som altid afvikles om lørdagen.
Husk at købe billet til vores egen Drag Bingo-aften. Det bliver en aften fyldt med latter, drinks, og godt humør med ikoniske drag queens som værter.
Se aktuelle datoer og program på Copenhagen Prides hjemmeside
Mangfoldighedens dag
Paraden, der er et højdepunkt i begivenheden, trækker tusindvis af deltagere og tilskuere, der marcherer sammen i en festlig optog gennem byens gader.
Her ses alt fra farverige kostumer til kreative udsmykninger og glade ansigter, der udtrykker stolthed og frihed. Men Copenhagen Pride er mere end blot en fest. Det er også en lejlighed til at fremme vigtige budskaber om inklusion, respekt og lige rettigheder for alle uanset seksuel orientering eller kønsidentitet.
Gennem koncerter, debatter, kunstinstallationer og kulturelle begivenheder skaber Copenhagen Pride et rum for dialog, refleksion og handling. Uanset om du er en del af LGBTQ+-fællesskabet eller en supporter, er du velkommen til at deltage i Copenhagen Pride og være med til at skabe en verden, hvor forskellighed hyldes og accepteres.
Det er en tid til at fejre, men også til at minde os om vigtigheden af fortsat kamp for ligestilling og respekt for alles ret til at være sig selv.
Se andre events
Kulturnatten
Lad dig forføre af Københavns pulserende kulturliv under Kulturnatten! En enestående begivenhed i oktober, hvor byen, for én enkelt aften, folder sig ud med et overflødighedshorn af kunst, musik, teater og meget mere fra kl. 18-24. Kom med til over 250 spændende og unikke kulturelle arrangementer, der kun er forbeholdt den ene aften.
J-dag i BAR50
Fredag den 6. november starter julen her! 🎄 Fra kl. 20 skruer DJ NIKNAGS op for stemningen med velkendt hiphop, dunkende bas og energiske rytmer inspireret af den latinamerikanske klubkultur. Kl. 20:59 falder sneen over BAR50, og herefter får de første 60 gæster, der kommer op i baren, en GRATIS julebryg! ❄️ Glæd dig til en festlig aften med DJ, gode tilbud, masser af julebryg og nissehuer 🎅 – og selvfølgelig masser af julehygge og god stemning sammen med vennerne. Kom og vær med, når vi skyder julen i gang på BAR50!
Julemusik-bingo
Kom i julestemning torsdag den 11. december kl. 20.00, når vi åbner dørene til vores julemusikbingo-aften! Vi lover, at du vil være i julehumør, når du går herfra 🎶
Fredagsbar
Start weekenden med særlige fredagstilbud, Hostel Hour og studierabat! Når arbejdsugen går på hæld, og weekenden står for døren, er BAR50 det perfekte sted at samles til fredagsbar. Tag vennerne, studiekammeraterne eller kollegaerne under armen, og start jeres fredag med god stemning, kolde øl og lækre drinks til gode priser. Vores fredagsbar er det oplagte pusterum efter en lang uge, hvad enten I leder efter et afslappet sted at nyde en velfortjent fyraftensøl, eller I mangler det perfekte første stop, inden turen går videre ud i det københavnske natteliv. Vi elsker fredage, og det kan mærkes i baren! Udover vores faste, lave priser skruer vi ekstra op for hyggen med vores særlige fredagstilbud. Del glæden (og tørsten) med bordet – vi tilbyder nemlig store cocktailkander til kun 300 kr. hver fredag. Vi har også brætspil og bordfodbold, så I kan udfordre hinanden over en kold øl eller en lækker cocktail. Er du studerende? Så husk endelig at tage studiekortet med! Vi giver nemlig studierabat, så der er plads til lidt ekstra hygge i baren, selv på et studiebudget. Og der er endnu mere at spare under vores daglige Hostel Hour fra kl. 17.00 til 18.00 og igen fra kl. 20.00 til 21.00, hvor du finder ekstra gode tilbud i baren. Det er den perfekte anledning til at give en omgang! Vi ses fredag i BAR50!