Vinterjazz | Sigrid Eva

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, der siden 2001 har forvandlet februar måned i hele Danmark med jazzens mange facetter. København bliver levende med musikalske oplevelser, og BAR50 er igen i år med til at fejre denne fantastiske festival.

Sæt kryds i kalenderen og glæd dig til en musikalsk rejse med sanger, sangskriver og pianist Sigrid Eva, når hun optræder på BAR50 som en del af Vinterjazz 2025. Sigrid Eva, der udgav sin debut-EP "Oceans Away" i 2023, har allerede markeret sig på den danske musikscene med headline-koncerter på steder som RUST, Musikhuset København og Fatter Eskil. Efter sin første Danmarksturné i efteråret 2024 er hun nu klar til at byde BAR50’s publikum velkommen ind i sit musikalske univers.

Mens du lytter til den skønne musik, kan du nyde varme drikke, et glas vin, og gode snacks fra menukortet.
Kom og oplev en aften fyldt med nærvær og personlighed på BAR50 – ses vi?

Vinterjazz | Sigrid Eva

Dato 6. februar 2025
Tidspunkt 20.00 - 22.00
Pris Gratis
Lokation BAR50

Opvokset i et hjem præget af klassisk klaver har Sigrid Eva skabt sit eget frirum som musiker. Hendes musik favner både blide og storslåede toner og kombinerer stærke rytmer med et impressionistisk klaverspil. Hendes dybdegående og poetiske tekster giver plads til refleksion og inviterer publikum ind i en verden, hvor kærlighed, identitet og selvopdagelse står centralt. Sigrids tekster fungerer som et "safe space" for de mest menneskelige følelser, og hun skaber en koncertoplevelse, der både rører og forbinder.

Book her