Vinterjazz | Victor Peter

torsdag 08. feb 2024
kl. 20:00

Vinterjazz 2024!
Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Når vinterjazz ruller hen over byen, er København som forvandlet og BAR50 er som altid en del af denne forrygende festival 🎷🎶

Victor Peter
er et af de seneste skud på stammen på den danske jazzscene. Med sin musikalske alsidighed som pianist og sanger tilføjer han en moderne kant til traditionel vokaljazz og skaber en genre, der er tilgængelig for alle. 

Nu er Victor Peter klar med sit debutalbum, der udkommer til foråret 2024. Med albummet har han ambitioner om at omdefinere vokal big band-musikken og nå ud til en helt ny målgruppe. Til denne koncert får du Victor Peter alene bag klaveret og en mulighed for at høre nedkogte, men energiske versioner af hans musik.

Allerede nu, kan du høre singleudgivelser fra albummet på alle streamingtjenester. Forbered dig til koncerten ved at finde Victor Peters musik på din streaming service!

Gå ikke glip af chancen for at opleve en af Danmarks mest spændende nye jazzartister - Vi ses!

Dato: Torsdag d. 8. februar 2024
Tid: kl. 20:00
Entré: Gratis for alle!

event