Svømmehaller

Vil du svømme baner i bassinet, hoppe fra vipper eller slappe af i et varmt bassin? Om det er alene eller med familien, så byder København på flere fantastiske svømmehaller.

Her kan du finde forslag til svømmehaller du kan besøge, når du er i København.

Valby Vandkulturhus

Ved siden af Valbyhallen finder du Valby Vandkulturhus. Her er der både morskabsbassin (m. 25m bassin), rutsjebane, modstrømskanal, grotte og vandfald, massagedyser og soppebassin.

Er du mere til afslapning og varmekilder, kan du benytte dig af varmtvandsbassin, finsk-, aroma- og infrarød sauna.

Valby Vandkulturhus er derfor både egnet til familier og dig der ønsker at motionere eller nyde wellnessfaciliteter.

Læs mere

Frankrigsgade Svømmehal

Tæt på Amagerbro metrostation og Amager Centret ligger Frankrigsgade Svømmehal.

Her finder du 25m bassin med 6 baner, 1-3 m vippe, legebassin og boblezone med massagestråler. Herudover er der normal sauna og infrarød sauna.

Læs mere

Vesterbro Svømmehal

I gåafstand fra Carlsberg st. finder du Vesterbro Svømmehal.

Her kan du svømme baner i 25m bassinet, hoppe fra 1-3m vipper og gå i både sauna og infrarød sauna.

Læs mere

Øbro-Hallen og Kurbad

Tæt på Poul Henningsens Plads og Trianglen metrostation samt Nordhavn st. finder du Øbro-Hallen og Kurbad.

I svømmehallen kan du benytte dig af deres 25m bassin, børnebassin, babybassin og 1, 3, 5 og 10m vipper. Du kan eventuelt slutte af med en tur i sauna.

Er du 15 år eller derudover kan du besøge hallens kurbad, hvor der er utallige muligheder for afslapning og selvforkælelse såsom infrarød og finsk sauna, dampbad, lysterapi, bruseterapi og spabassin.

Læs mere
Book her