Gadens Stemmer

Tag med på en fascinerende og unik byvandring gennem et af Københavns mere udfordrende miljøer og oplev byens bagside på tætteste hold med Gadens Stemmer. Gadens Stemmer er et socialt projekt i København, der tilbyder byvandringer ledet af personer med erfaringer fra livet på gaden.

Disse guider deler deres personlige historier og giver deltagerne et nært indblik i byens bagside og de udfordringer, som nogle mennesker møder i samfundet.

Info

Åbent: Hele året
Åbningstider: Se hjemmeside
Pris: Se hjemmeside
Afstand: Afhænger af guide

Anbefalet fra 12 år+.

Foto: Kim Wendt / Gadens Stemmer

Hvem er Gadens stemmer

Gadens Stemmers principielle udgangspunkt er, at alle mennesker skal have mulighed for at udfolde sig positivt i samspil med det øvrige samfund, og at turene skal skabe meningsfuld, lønnet beskæftigelse, selvværd og muligheder til socialt udsatte.

Projektet har til formål at skabe øget forståelse, empati og opmærksomhed omkring sociale problemer og marginalisering, samtidig med at det giver en meningsfuld beskæftigelse og styrker selvværdet hos de involverede.

Ved at lytte til "gadens stemmer" får deltagerne en unik mulighed for at se København fra et anderledes perspektiv og reflektere over samfundets mangfoldighed og udfordringer.

Læs mere

Foto: Philip / Gadens Stemmer

Unik byvandring

Gadens Stemmer tilbyder en 90 minutters byvandring med en guide efter eget valg.

Byvandringen, der tager afsæt i guidens personlige historier om livet på kanten af samfundet, er en utrolig lærerig mulighed til at skabe forståelse for social arv, uligheder og indsigt i samfundets skyggeside. Turene, der alle er tilpasset guidernes livshistorie, foregår oftest i indre København, og mange starter og slutter i gåafstand fra vores hostel, hvilket kan inddrages som en del af jeres ophold her.

Guidernes historier har ofte udgangspunkt i et liv med hjemløshed, stofbrug, sexhandel, anbringelser og psykisk sårbarhed. På turen får man en barsk og rørende indsigt i livets og byens bagside tilsat håb, smil og optimisme. Oplev København på en særlig måde! Gadens Stemmer tilbyder både enkeltbilletter og gruppeture. Vi anbefaler, at deltagerne skal være minimum 12 år gamle.

Læs mere
Book her