Shopping centre
Shoppingcentrene i København henvender sig til alle aldre og tilbyder en mangfoldighed af butikker, restauranter og underholdningsmuligheder. Fra de store internationale kæder til små lokale specialbutikker vil du finde et væld af spændende produkter og varer, der appellerer til enhver smag og stil. Uanset om du er på udkig efter luksuriøse mærkevarer eller budgetvenlige tilbud, er der noget for enhver i Københavns shoppingcentre.
Frederiksberg centret (FRB.C)
I hjertet af Frederiksberg finder du 90 butikker samlet under ét tag.
Blandt Frederiksberg centerets butikker finder du et stort udvalg indenfor både fashion, boligindretning, livsstil, sport, friluftsliv og meget mere. Derudover har centeret en række forskellige spisesteder, der byder på lidt til enhver smag.
Du kan nemt komme til centeret, da Frederiksberg metrostation er beliggende lige ved siden af. Her kan du komme til med både M2, M1 og M3-linjen.
Amager centret
Amager Centret er et lokalt shopping center på Amager.
I deres 86 butikker finder du et bredt udvalg af shopping muligheder indenfor fashion, hobby, bolig, sport, fritid, personlig pleje mv.
Amager Centret har både kaffe, juice, is, pub/bar, diverse muligheder for take away samt en række restauranter såsom Madklubben og Wokshop.
Du kan nemt komme til centeret, da Amagerbro metrostation er beliggende lige ved siden af. Her kan du komme til med både M2-linjen.
Fisketorvet
Kun 1,4 km fra Danhostel City finder du Fisketorvet, som er beliggende lige ved vandet og cykelslangen.
Herudover finder du Dybbølsbro S-tog station få hundrede meter fra centeret. Udover butikker indenfor bl.a. fashion, bolig, legetøj, sport, beauty finder du også både caféer og restauranter i centeret.
Særligt kendes Fisketorvet dog for at huse biografen CinemaxX, der tilbyder film i IMAX-format.
Magasin du Nord
Magasin Du Nord på Kongens Nytorv, som i daglig tale omtales 'Magasin', er et nostalgisk stormagasin, hvor du kan finde alt fra accessoires, beauty, delikatesser, bolig og mode til alle aldre.
Centeret rummer fem etager samt en kælder, som huser et madmarked. På femte etage finder du også et udvalg af mad og drikke. Magasin ligger knap 1,4 km fra Danhostel City.
Ønsker du ikke at gå hele vejen, finder du også metrostationen Kongens Nytorv lige ved siden af centeret.
ILLUM
ILLUM blev etableret i 1891 og har siden fungeret som en af Københavns førende stormagasiner indenfor mode, kvalitet og mærkevare.
Ønsker du at shoppe blandt kendte og mere luksuriøse mærker, så er Illum centeret for dig. I kælderen finder du ILLUM Underground, som er et madmarked, spisested og har indkøbsmuligheder for delikatesser samt caféer og mad to-go. Ønsker du udsigt over København kan du besøge ILLUM Rooftop med restauranter og barer.
Centeret ligger i gåafstand fra Danhostel City, men er også beliggende lige ved Gammel Strand metrostation.