Zoologisk Have
Zoologisk Have, som blev grundlagt i 1859, er ikke blot et sted for underholdning, men også et vigtigt center for naturbevarelse, forskning og uddannelse. Med fascinerende dyr fra hele kloden, lige fra majestætiske elefanter til nysgerrige aber tilbyder vores zoo en unik mulighed for at fordybe sig i naturens mangfoldighed og skønhed.
Gør dig klar til en dag fyldt med spænding, læring og uforglemmelige øjeblikke sammen med venner og familie.
Mød over 4000 forskellige dyr
Beliggende mellem Valby og Frederiksberg, strækker Zoo sig over 11 hektar og huser mere end 4000 dyr fordelt på 250 forskellige arter fra hele verden. Her kan besøgende opleve alt fra majestætiske løver og elegante giraffer til charmerende pingviner og farverige tropiske fugle.
Zoologisk Have er konstant i udvikling og formålet med er ikke blot at underholde, men også at uddanne og bidrage til naturbevaring og dyrevelfærd. Gennem formidling og underholdende aktiviteter formår Zoo at øge gæsternes interesse og forståelse for dyrelivet og dets mangfoldighed, og samtidig sætte fokus på bevarelsen af truede dyrearter og naturområder over hele verden.
Udover at være et hjem for dyr, tilbyder Zoo også en række oplevelser og aktiviteter for besøgende i alle aldre. Fra guidede ture og dyrefodringer til interaktive udstillinger og legepladser, er der altid noget spændende at udforske og lære i Zoo. Haven og dyrene er inddelt i kontinenter og er familiens mindste med på udflugt kan I gå en tur igennem tunnelen og tage op opdagelse i børnezoo, med legeplads, petting zoo og spiseområder.
Haven blev i 2008 udbygget med et superflot elefanthus med udendørsareal ud mod Frederiksberg Have for at give elefanterne bedre udfoldelsesmuligheder, og i april 2019 kunne haven byde velkommen til de kinesiske Pandaer, hvortil de har fået bygget deres helt eget nye anlæg.