Grupper

STORE GRUPPER

GRUPPEBOOKING

Overnatning til flere end 20 personer:

På Danhostel Copenhagen City har vi i alt 1.040 senge fordelt på 192 værelser og 5 lejligheder, og vi har dermed kapacitet til at byde både små og helt store grupper velkommen.

Alle vores værelser har privat badeværelse, og linned er altid inklusiv til vores grupper.

Vores hostel er meget populært blandt grupper - og vi rummer alle slags: folkeskoleklasser, gymnasieklasser, lejrskoler, sportshold, spejdere, virksomheder, polterabender, udenlandske grupper m.fl. Vi ved derfor lige præcis, hvordan vi skal forholde os til hver af dem. Det betyder, at holdlederen, hvad end denne er lærer, chef, forælder eller noget helt fjerde, kan vide sig sikker på, at gruppen er i gode hænder.

Vi skræddersyr gerne jeres ophold, så det passer til netop jeres behov og ønsker. Vores mange års erfaring i at håndtere grupper i alle størrelser betyder, at vi kan imødekomme langt de fleste forespørgsler.

Vi har hvad der skal til for at få jeres ophold til at fungere optimalt, og vi hjælper eksempelvis gerne med koordinering af måltider (enten i huset eller til at tage med), koordinering af buskørsel, gode råd til ture og sightseeing i København og meget mere.

Læs mere om gruppeophold på denne side eller se flere generelle informationer om vores hostel.

Kontakt vores gruppebooking på gb@cphhostel.dk for mere information eller et uforpligtende tilbud på overnatning:

Kontakt vores gruppebooking her

Bemærk venligst at alle bookinger, eller ændringer til nuværende bookinger, skal ske via e-mail. Vi modtager ikke bookinger og ændringer over telefon.

Bookingafdelingen er åben mandag-fredag kl. 08.00 - 16.00.

 

BLIV KONTAKTET

MAD

MORGENMAD

Morgenmadsbuffeten kan bestilles til alle ugens dage i tidsrummet 07.00 – 10.00 for 95 kr. per person per dag (halv pris for børn under 12 år).

Nyd blandt andet hjemmelavet chia grød med kompot, skyr med friske bær, frugt og grønt, friskbagt brød, ost og pålæg, og meget mere! Inkluderet er også kolde og varme drikke, samt vores bæredygtige tiltag ’Bugs for breakfast’.

Buffeten er inklusiv pladsreservation i vores café og bookes i intervaller af 30 minutters varighed. Vi beder vores gæster om at overholde den bookede tid.

FROKOST

Frokostbuffet kan bestilles mandag-fredag af grupper på minimum 25 personer betalende personer. Lørdag og søndag kun på forespørgsel.

Skal I på farten hele dagen? Grupper på minimum 20 betalende personer kan bestille en Lunch Pack tirsdag-lørdag (1 sandwich, 1 stk frugt og 1 flaske vand) for 75 kr. pr. person - så er der tid til lidt ekstra sightseeing!

AFTENSMAD

Aftensmad kan bestilles mandag-fredag til grupper på minimum 25 personer. Lørdag og søndag kun på forespørgsel.

OBS: Grupper skal forudbestille forplejning minimum 14 dage i forvejen på gb@cphhostel.dk

Bemærk venligst at alle bookinger, eller ændringer til nuværende bookinger, skal ske via e-mail. Vi modtager ikke bookinger og ændringer over telefon.

OPHOLDET

 

Ankomsttidspunkt

Check ind er fra kl. 14.00 på ankomstdagen.

Grupper bedes altid melde deres ankomsttidspunkt - på denne måde kan vi sørge for at tage bedst muligt imod dem, og sørge for at der, hvis de ankommer inden kl. 14.00, vil være et sted de kan sætte deres bagage.

 

Afrejse samt bagage opbevaring ved afrejse

Check ud er senest kl. 10.00 på standard værelser og senest kl. 12.00 på standard+ værelser. 

Hvis I først skal rejse fra København senere på dagen kan der arrangeres bagage opbevaring mod betaling. Grupper kan enten vælge at lave en late check out på et af deres værelser til kl. 12.00 for 200 kr., eller leje et værelse en ekstra nat, sådan at bagagen kan opbevares hele dagen.

Det er desværre ikke muligt for grupper at benytte bagagerummet ved afrejse. Hvis bagage opbevaring ikke er arrangeret inden ankomst, kan dette arrangeres ved henvendelse i receptionen, såfremt det er muligt.

 

Linned og håndklæder

Sengelinned og et håndklæde er inkluderet til alle gæster og bliver udleveret ved check ind i en bæredygtig pose, som du også returnerer i vores deponeringsskabe i lobbyen ved afrejse. Ekstra linned og håndklæder kan altid lejes i receptionen.

Vi gør opmærksom på, at soveposer ikke må anvendes, og at der ydermere pålægges en afgift på 500 kr. per person, hvis sengelinned ikke benyttes på sengene.

 

Ophold og husregler

Har du booket et gruppeophold, bedes du huske at læse husreglerne i din booking bekræftelse. Heri står al vigtig information til netop din gruppe.

 

Instagram takeover

Hvis I synes, det kunne være sjovt, laver vi en aftale om, at I overtager vores Instagram, mens I bor hos os. Læs mere her.

 

GRUPPER

Lejrskoler

Her på Danhostel Copenhagen City får vi ofte lejrskoler på besøg, da stedets omgivelser er helt ideelle til dette. Vandrerhjemmet ligger helt centralt i København, så I har nemt til alle de attraktioner, som I er kommet til byen for at opleve, og hurtigt kan vende hjem igen og sove trygt oven på en begivenhedsrig dag. Vi sørger for alt i forplejning tilpasset jeres gruppes behov, så jeres lejrskole  bliver helt, som I kunne tænke jer.

Ønsker I at medbringe madpakker på turen ud i København kan dette også arrangeres. I vores stueetage har vi forskellige aktiviteter som bl.a. bordtennis, bordfodbold og TV så børnene kan underholde sig selv og hinanden.

Gymnasieklasser

Vi har mange års erfaring med overnatninger for gymnasieklasser på Danhostel Copenhagen City og ved derfor, hvad det indebærer at arrangere grupperejser for disse aldersgrupper.

Vi forsøger altid at indlogere grupper så samlet som muligt, så lærerne kan være tæt på eleverne. Vi strikker jeres ophold sammen som det passer jer bedst – med eller uden forplejning – alt afhængig af præferencer og budget. Vi har et dejligt café/bar område med muligheder for at sidde og hygge sig i løbet af dagen og om aftenen. Vi er 24 timer åbent, og vores reception er altid bemandet. 

Sportsklubber

Skal I have fodboldklubben på tur, skal I være med i et stævne eller konkurrence i København? Danhostel Copenhagen City dækker alle behov og tilbyder budgetvenlige løsninger med overnatning for diverse sportsklubber. Kontakt os venligst hvis I skal præstere og har brug for særlige ting på morgenmads-, frokost- eller aftenbordet, så vil vi være behjælpelige med dette.  

Vores døgnåbne reception sikrer, at I kan komme og gå som det passer jer døgnet rundt. Tidlig morgenmad samt sen aftensmad kan også arrangeres så det passer sammen med jeres program. Vi er altid åbne for at imødekomme netop jeres behov!

Firmaarrangementer

Skal I holde møde, invitere firmaet på tur, eller mangler I overnatning i København i forbindelse med et firmaarrangement er Danhostel Copenhagen City det oplagte valg. I forbindelse med dette tilbyder vi naturligvis også en dejlig seng at sove i for gæsterne samt en lang række faciliteter og forplejningsmuligheder, der kan tilpasses virksomhedens ønsker. Ud over morgenmadsbuffet kan vi sørge for en frokost- eller aftenmadsordning, hvis det aftales i god tid. Vi garanterer, at priserne er rimelige i forhold til firmaets budget. 

Firmaovernatning

Her på Danhostel Copenhagen City har vi ofte overnatning af virksomheder, som skal deltage i forskellige arrangementer og konferencer i København. Vi tilbyder budgetvenlige, men lækre privatværelser fra 1-10 personer, alle med privat og lækkert badeværelse, døgnåben reception samt lækker morgenmadsbuffet. Vores helt nyrenoverede cafe og bar i flot design og lækre materialer er de perfekte rammer for hyggelige stunder, og private events kan arrangeres. Fra vores værelser på de øverste etager tilbyder vi desuden byens bedste udsigt!

Udvekslingsstuderende/gæsteundervisere

Mangler i et sted for jeres  udvekslingsstuderende til overnatning eller måske en midlertid bolig? Her hos Danhostel Copenhagen City har vi stor erfaring med at tage imod udvekslingestuderende, få dem til at føle sig tryg og ikke mindst guide dem til Københavns diverse fantastiske attraktioner. Hvis der søges en midlertidig bolig, kan vi skræddersy opholdet, som det ønskes. Dette indebærer bl.a. lækker morgenmadsbuffet hver morgen samt sandwich til madpakken. Den studerende kan også frit bruge vores gæstekøkken, som indeholder alle de nødvendige hvidevarer.

Tips og ture til grupper

Få inspiration til hvad I kan lave som gruppe i København – vi har samlet de  bedste tips og ture her, lige til at udskrive og tage med på farten.