Gymnasieklasser
Send os en forespørgsel og modtag et godt tilbud.
Gruppebooking - Over 20 personer
For alle henvendelser, venligst send os en e-mail på gb@cphhostel.dk.
Vi foretager ikke bookinger eller ændringer over telefonen.
Det optimale hostel for gymnasieklasser
Danhostel Copenhagen City er ofte besøgt af gymnasieklasser på studietur i København. Vandrerhjemmet giver de helt perfekte muligheder både i forhold til at komme rundt til storbyens mange attraktioner, samt at vende hurtigt hjem igen til en tryg og sikker overnatning. Når man er på tur med gymnasieklassen, skal der opleves en masse, og derfor vil I nyde godt af ikke at skulle bruge en masse tid på transport. Beliggenheden er central, men også sikker og tryg for vores gæster.
I kan få overnatning til gymnasieklassen til særdeles favorable priser, og vi bestræber os altid på at have hele skolegruppen samlet i værelser på samme etage, så eleverne nemt kan have det sjovt med hinanden og have lærerne tæt ved.
På Danhostel Copenhagen City får I ikke kun overnatning, men også rig mulighed for at hygge jer i løbet af dagen og aftenen, når I holder fri fra studieturens planlagte aktiviteter. Vi har en god bar og café, der er oplagt til formålet. Vandrerhjemmet er åbent og bemandet 24 timer i døgnet, så I altid kan komme ind på jeres værelser.
Forplejning og aktiviteter tilpasset jeres behov
Med udgangspunkt i jeres ønsker og budget sammensætter vi den helt ideelle løsning for overnatning og forplejning på studieturen.
Vi har mange års erfaring med overnatning for gymnasieklasser, så vi ved alt om, hvad sådan et ophold indebærer, og hvordan det fungerer bedst. Her på vores hostel kan vi sørge for alle jeres måltider. Vi kan arrangere aftensmad, så I ikke behøver at gå ud efter en lang og travl dag, og vi kan også tilbyde madpakker, hvis I ønsker at tage mad med på jeres ture i København.
Derudover har vi en hyggelig underetage med bordtennis, bordfodbold, airhockey, pool, m.m. samt en moderne café og lounge i stueetagen. Her finder I både TV og brætspil samt masser af plads til at slappe af med jeres telefoner, da der er gratis WiFi i hele bygningen og stikkontakter til opladning.
Det er en fordel at booke i god tid for at sikre de bedste forhold. Vi hjælper gerne med måltider, koordinering af bustransport samt gode råd om, hvilke steder i København der er værd at opleve, så I kun behøver at fokusere på at hygge jer.
Vil dine elever styre vores Instagram, mens I bor her?
Er dine elever over 15 år, kan de overtage vores Instagram, mens I bor her. Det er en sjov mulighed, som dine elever måske vil synes om. Der er ikke de store krav fra vores side, men kan med fordel organiseres som en del af jeres faglige indspark til turen.
Læs mere herSådan foregår jeres gruppeophold
Her kan du få svar på alt det praktiske, som alligevel har en stor betydning, når man rejser som gruppe. Finder du ikke det, du søger, så skriv til os på gb@cphhostel.dk.
Morgenmad
Morgenmadsbuffeten kan bestilles til alle ugens dage i tidsrummet 07.00 – 10.00 for 95 kr. per person per dag (halv pris for børn under 12 år).
Nyd blandt andet hjemmelavet chia grød med kompot, skyr med friske bær, frugt og grønt, friskbagt brød, ost og pålæg, og meget mere! Inkluderet er også kolde og varme drikke, samt vores bæredygtige tiltag ’Bugs for breakfast’.
Buffeten er inklusiv pladsreservation i vores café og bookes i intervaller af 30 minutters varighed. Vi beder vores gæster om at overholde den bookede tid. Dette gælder også grupper.
Ønsker I at få morgenmaden som take-away, bedes I kontakte os på forhånd.
Frokost
Frokostbuffet kan bestilles mandag-fredag af grupper på minimum 25 betalende personer. Lørdag og søndag kun på forespørgsel.
Skal I på farten hele dagen? Grupper på minimum 20 betalende personer kan bestille en frokostpakke tirsdag-lørdag (1 sandwich, 1 stk. frugt og 1 flaske vand) for 75 kr. pr. person - så er der tid til lidt ekstra sightseeing!
Aftensmad
Aftensmad kan bestilles mandag-fredag til grupper på minimum 25 personer. Lørdag og søndag kun på forespørgsel.
OBS: Grupper skal forudbestille forplejning minimum 14 dage i forvejen på gb@cphhostel.dk.
Ankomsttidspunkt
Check ind er fra kl. 14.00 på ankomstdagen.
Når I rejser som gruppe, bedes I altid melde jeres ankomsttidspunkt - på denne måde kan vi sørge for at tage bedst muligt imod jer og sørge for, at der vil være et sted til jeres bagage, hvis I skulle ankomme før check-ind.
Afrejse og bagageopbevaring
Check ud er senest kl. 10.00 på standard værelser og senest kl. 12.00 på standard+ værelser.
Hvis I først skal rejse fra København senere på dagen, kan der arrangeres bagageopbevaring mod betaling. Grupper kan enten vælge at lave en sen check-ud på et af deres værelser til kl. 12.00 for 200 kr., eller leje et værelse en ekstra nat, sådan at bagagen kan opbevares hele dagen.
Det er desværre ikke muligt for grupper at benytte bagagerummet ved afrejse. Hvis bagageopbevaring ikke er arrangeret inden ankomst, kan dette arrangeres ved henvendelse i receptionen, såfremt det er muligt.
Sengelinned og håndklæder
Sengelinned og et håndklæde er inkluderet til alle gæster og bliver udleveret ved check ind i en bæredygtig mulepose, som du også returnerer i vores deponeringsskabe i lobbyen ved afrejse.
Ekstra linned og håndklæder kan altid lejes i receptionen.
Vi gør opmærksom på, at soveposer ikke må anvendes, og at der ydermere pålægges en afgift på 500 kr. pr. person, hvis sengelinned ikke benyttes på sengene.
Ophold og husregler
Har du booket et gruppeophold, bedes du huske at læse booking bekræftelsen. Heri står al vigtig information til netop din gruppe.
Du kan også læse vores husregler her.
Instagram takeover
Hos os har I mulighed for at overtage vores Instagram, mens I bor hos os. Det gør I naturligvis i samarbejde med os. Vi aftaler på forhånd, hvad jeres fokus skal være.