Vi gør opmærksom på, at der fra 1. april 2025 er betaling for parkering alle ugens dage i Københavns fire betalingszoner. Første time er gratis fra lørdag kl. 17.00 til mandag kl. 8.00. Det gælder også på helligdage! Læs mere om de nye priser og vilkår for parkering i København på www.kk.dk/pakering

Solo rejsende og backpackere

Rejser du alene? Så er siden her til dig! Om du er backpacker, enkeltvandrer, forretningsrejsende eller noget helt fjerde så bare rolig, - vi har plads til alle, uanset hvordan du rejser. Har du rygsækken pakket og er du klar til eventyr i København? Så er Danhostel Copenhagen City det perfekte stop på din rejse!

Her kombinerer vi vandrehjem med hotelvibes, og resultatet er et kvalitetsbevidst hostel med lækre faciliteter og fede fordele – stadig til budgetvenlige priser. Vi ligger centralt og med udsigt over vandet og tæt på alt det, du gerne vil opleve. Vores moderne og prisvenlige værelser giver dig en komfortabel base, uanset om du er på farten alene eller med nye venner. Spar på budgettet uden at gå på kompromis med kvaliteten!

Hos os får du altid linned, håndklæde, eget toilet og gratis WiFi inkluderet i opholdet. Vores reception er bemandet med søde, hjælpsomme medarbejdere 24/7, og vores faciliteter omfatter bl.a. et gæstekøkken til fri afbenyttelse, vaskeri og meget mere.

Gratis WiFi

24/7 reception

Håndklæde & linned inkluderet

Eget toilet og bad på værelse

Lej en cykel i receptionen


Cykelleje pris pr. dag: 120 DKK - Leje af cykelhjelm: 30 DKK


Lejeperioden starter fra det tidspunkt, du ønsker, og løber frem til næste dag kl. 10.00, hvor cyklen skal afleveres. Så book i god tid og glæd dig til at tage på eventyr i byen!

Meget mere end bare en seng

Rejser du alene, kan vi anbefale en seng på vores store, rummelige fællesværelser med plads til mellem 6 og 10 personer. Vores fællesværelser har alt, hvad du behøver for at nyde dit ophold i København og lade op, inden dit næste eventyr venter.

Alle værelser har mindst to enkeltsenge, der kan kombineres til en dobbeltseng, samt store komfortable køjesenge til de øvrige gæster. Derudover har de alle eget toilet og bad, aflåselige skabe, skrivebord og stol, læselamper, stikkontakter og gratis WiFi.

Sikkerheden er også i top, for du kan kun benytte elevatorerne og komme ind på værelset ved hjælp af et nøglekort.


Hvad finder du på værelset?

Antal senge: 6-10
Gratis Wifi
Aflåselige skabe:
Eget toilet og brus:
Stikkontakter:
Sengelinned og håndklæde:
Pris pr. nat fra:
Seng på fællesværelse 132 kr.
Seng på fællesværelse med udsigt 176 kr.

Et hostel med mange fordele

På hostel har vi mange fede faciliteter og services specielt designet til backpackere og solorejsende, der rejser på budget


BAR50 TV
Vaskeri Gæstekøkken
Gamingområde Brætspil
Airhockey Poolbord
Bordtennis Bordfodbold
Bagageopbevaring 24/7 reception
Cykelleje - kun 120 pr. dag Rabataftaler
Hostel Hour Studierabat
Gratis bykort Tips og ture til gratis oplevelser
Events i BAR50 Morgenmadsbuffet - kun 98 kr. pr. dag
Og meget mere...
Se flere faciliteter

København for fattigrøve

Mange af vores gæster rejser med rygsæk og et ønske om at opleve det bedste af København – uden at bruge hele budgettet på én gang. Derfor har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du får mest ud af byen, når pengene skal række lidt længere.

Lav maden selv: Som gæst har du fri adgang til vores gæstekøkken og et supermarked tre minutters gang nede ad gaden. Gæstekøkkenet er også et hyggeligt sted at møde andre rejsende.

Gratis oplevelser: I receptionen kan du finde gratis bykort, samt møde Lia, vores digitale receptionist. Hun er klar til at hjælpe døgnet rundt. Vi anbefaler også de gratis guidede gåture, som vi samarbejder med – en nem måde at opleve København og få de lokale historier med, uden at det koster dig noget. Derudover er der mange attraktioner og seværdigheder, der er helt gratis.

Transport: Vores lokation gør, at vi ligger inden for rimelig gåafstand af de fleste store turistattraktioner og seværdigheder. Hvis du ikke vil bruge penge på transport, kan du sagtens snøre skoene og se det hele til fods.
Du kan også leje en cykel for kun 120 kr. pr. dag og opleve København som de lokale – en både billig og fleksibel måde at komme rundt på.

Rabatter og tilbud:
Her på hostel har vi også masser af tilbud til vores gæster. Hyg dig i BAR50, hvor vi både tilbyder 10 % studierabat og har Hostel Hours hver dag med lækre tilbud – og hvor du har mulighed for at møde andre rejsende.
Derudover samarbejder vi med flere spisesteder og attraktioner i byen, så du som gæst kan få særlige fordele og unikke rabatter, når du skal ud og udforske.

Nyttige apps: Vil du have endnu flere gode tips, kan vi hjælpe dig med apps, der viser dig alt fra billige spisesteder til gratis oplevelser og nem transport. Se listen over apps i FAQ i bunden.

Se vores tips og ture Se vores fede rabataftaler

Tilbud og Pakker

Her er vores pakker og tilbud specielt målrettet til backpackere og solorejsende.

Backpackertilbud

Få en voucher med 50% rabat!
Læs mere

Bed and breakfast

Den enkle og billige løsning
Læs mere

Prisvenligt ophold

SPAR 15% | Book min. 3 nætter
Læs mere

Tag din hund med på hostel

Du er velkommen til at tage din hund med, når du overnatter hos os. Det koster kr. 150,- pr. ophold.
Læs mere

Sådan booker du et fællesværelse os hos

1) Vælg "Book værelse".
2) Klik på "Mere info" under Fællesværelse.
3) Vælg dine ønskede datoer og antal personer i kalenderen.
4) Vælg, om du ønsker en refunderbar eller ikke-refunderbar booking.
5) Klik på "Fortsæt", og tilføj eventuelle tilvalg til dit ophold.
6) Gennemfør betalingen – og glæd dig til din ankomst!

Husk: Har du valgt en refunderbar booking, kan du frit ændre eller aflyse frem til kl. 18 dagen før ankomst.

Se vores tilbud og pakker - og book nu

Guide til gratis oplevelser

København har ry for at være dyr – men der er faktisk masser af fede oplevelser der ikke koster en krone.

Tjek vores guide til gratis oplevelser her.

Radius på 3 km
Vores hostel ligger perfekt placeret – inden for en radius af 3 km til både centrum, brokvartererne og alle de steder, du ikke vil gå glip af. Så du kan faktisk bare snøre skoene og begynde dit eventyr til fods.

Vi anbefaler dog at du lejer en cykel, da det er en super sjov, fleksibel og hurtig måde at komme rundt på.

Læs om de forskellige bydele her

Aktiv ferie
Er du typen, der gerne vil være aktiv på din ferie og higer efter at komme ud og vandre, løbe eller cykle nogle lange ture, så frygt ej. Bare fordi København er en urban jungle, er der stadig masser af smukke steder, hvor man kan komme ud og bevæge sig.

Se oversigten over vores forslag til aktiv ferie her

Natteliv: Vil du ud og opleve nattelivet? Perfekt! Du bor nemlig i gåafstand til alle de bedste festgader, barer og klubber – klar til en pubcrawl. Og tænk på, hvor dejlig let det bliver at gå hjem igen når festen slutter.

Se listen over barer her

Aktiv ferie

Kommende events

Hostel Hours

Velkommen til vores Hostel Hours, hvor vi forkæler dig med fantastiske tilbud på øl og drinks. Kig forbi til hygge med vennerne, eller mød nye mennesker over en kold øl eller to. Kom og nyd en afslappet atmosfære, gode priser og hyggeligt selskab i vores café og bar BAR50. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften fyldt med sjov og gode tilbud!  🍻 Nyd vores Hostel Hours som byder på billige øl! 🍻 Få en lille fadøl for 25 kr. eller en stor fadøl for kun 35 kr.! (Tuborg og Carlsberg). Vi holder Hostel Hours hele to gange om dagen, hver dag. Den første er mellem kl. 17.00 – 18.00, den anden er kl.  20.00 – 21.00! Derudover er der under Hostel Hours tilbud på: 2 ens Drink til 100 kr. (vælg mellem Gin & Tonic, Rom & Cola eller Brandbil) 5 Flasker Breezer 160 kr. 5 Tuborg Grøn flaskeøl 100 kr. 10 Shots (småsure eller gajol) 100 kr. Tag plads i baren med en skøn udsigt over kanalen, eller tag din øl med dig to-go og nyd en tur rundt i byen.🍺
Læs mere
Gratis

Gratis, guidet gåtur

Tag med de erfarne og kompetente guider fra Copenhagen Free Walking Tours på en guidet gå-tur rundt i København og se og hør om alle de mange fantastiske attraktioner, monumenter, bygninger osv. der er at finde i den danske hovedstad.
Læs mere
Gratis

Distortion

Dyk ned i Københavns pulserende musik- og kulturscene med Distortion! En årlig begivenhed, der forvandler byens gader til en eksplosiv blanding af lyd, farver og fest. Distortion er ikke bare en festival; det er en oplevelse, der vækker dine sanser og fejrer mangfoldigheden i byens kreative hjerte. Distortion henvender sig til alle, unge som gamle, og tilbyder en uovertruffen festivaloplevelse fyldt med musik, kunst og spontanitet. Uanset om du er til elektronisk musik, hip-hop, street art eller bare vil danse natten væk, er der noget for enhver smag under Distortion.
Læs mere
Gratis

Stella Polaris

Oplev sommerens magi under åben himmel på Stella Polaris - en af de største gratis elektroniske downtempo festivaller i verden! Hvert år kan du opleve denne hyggelige udendørs musikfestival for folk i alle aldre.
Læs mere

FAQ for solorejsende

Her er vores mest stillede spørgsmål.


FØR ankomst og nyttige apps

For at få det bedste ud af dit ophold, er der et par ting, det er godt at huske, før du ankommer. Medbring en hængelås, hvis du vil bruge de aflåselige skabe på værelset. Husk også en adapter til dine opladere – i Danmark bruger vi stiktype C og K, og spændingen er 230V.

Vi anbefaler, at du downloader et par nyttige apps, som kan hjælpe dig med at finde vej i byen, få tips til gode og prisvenlige spisesteder samt holde styr på offentlig transport.

Postevand – alt postevand i København er rent og kan drikkes direkte fra hanen.

Nyttige apps

The Copenhagen App
Få det fulde overblik over Københavns seværdigheder, events og skjulte perler. Appen hjælper dig med at navigere rundt i byen som en lokal.

DOT Ticket app
Den nemmeste måde at købe billetter til offentlig transport i hele København og på Sjælland. Med appen kan du hurtigt købe billetter til bus, metro og tog.

Wolt
Få leveret mad fra lokale restauranter direkte til døren – hurtigt og nemt. Perfekt, når du trænger til en afslappet aften på hostellet.

Early Bird
Vil du spise ude til en god pris? Early Bird giver dig adgang til eksklusive daglige tilbud på sammensatte menuer til vilde rabatter på udvalgte restauranter i København.

Citymapper
Din digitale guide til at komme rundt i byen. Citymapper giver dig detaljerede rutevejledninger og opdateringer på busser, metro og tog i realtid, så du altid kan finde den hurtigste og nemmeste vej fra A til B.

Check-ind/ud på fællesværelser?

Check-ind fra kl. 14:00

Af respekt for andre på fællesværelser er der ikke check-in senere end kl. 23.

For sen ankomst – kontakt venligst receptionen på forhånd.

Check-ud senest kl. 10:00

Sen check-ud kl. 12, kan tilkøbes for 75 kr.

Morgenmadsbuffet

I BAR50 kan du nyde vores lækre morgenmadsbuffet, som er åben alle ugens dage fra kl. 7:00 til 10:00.

Pris pr. voksen: 98 kr.

Buffeten byder blandt andet på friskbagt brød, pålæg, ost og hjemmelavet chiagrød – og selvfølgelig er kaffe, mælk og juice inkluderet.

Morgenmad kan tilkøbes i bookingprocessen eller ved ankomst.

Mad og drikke

Vores gæstekøkken står til fri afbenyttelse for alle overnattende gæster. Her er du velkommen til selv at lave morgenmad, frokost eller aftensmad med de varer, du har købt ind. Når maden er klar, kan du nyde den ved spisebordene i køkkenområdet.

Bemærk, at det ikke er tilladt at lave mad eller spise på værelserne.

OBS! Køkkenet er lukket for rengøring hver dag mellem kl. 13.30 og 14.00.

Postevand: I Danmark kan du trygt drikke vandet direkte fra hanen.

Bagage opbevaring

Før check in:
Hvis du ankommer før check-in kl. 14:00, kan du gratis benytte vores selvbetjente bagageopbevaring. Aflever og hent dine bagage i vores bagagerum på stueetagen (sal -1).

Under dit ophold:
Der er aflåselige skabe på værelset til dine ejendele - Husk at medbringe en hængelås eller lej/køb en i receptionen.

Efter check-ud:
Når du tjekker ud, har du mulighed for at opbevare bagage i vores selvbetjente bagageopbevaring for 29 kr. pr. person. Bagagerummet finder du i stueetagen (sal -1).

Læs mere om bagage opbevaring her

Services og leje

Det er ikke altid, man får pakket det hele – og det er helt okay. Heldigvis kan vores reception hjælpe med det meste, hvis du mangler noget under dit ophold.

I vores reception er det muligt at leje blandt andet:
Cykler, hårtørrer og hængelås til skab.

Det er også mulighed for at tilkøbe et ekstra håndklæde samt badeartikler og hængelås til skab.

Spørg os endelig – vi hjælper gerne!

Se den fulde oversigt her

Aldersbegrænsning

Man skal være min. 18 år for at bo på vores fællesværelse.

For ophold gældende personer under 18 år henstiller vi til, at man i stedet booker et privat værelse eller en lejlighed.

Unge på 16 og 17 år må gerne bo alene på et privat værelse, såfremt Danhostel Copenhagen City forudgående har modtaget en skriftlig accept fra en forælder eller værge på dette.

Børn og unge på 15 år og derunder må kun bo på Danhostel Copenhagen City i følgeskab med en voksen.

Redigering og afbestillingsregler

Ændringer: Bookinger foretaget på vores hjemmeside kan du redigere i helt op til kl. 18.00 dagen før ankomst.

Afbestilling: Rettidig afbestilling kan foretages frem til kl. 18.00 dagen før ankomst (lokal tid). Afbestilles reservationen senere end dette, opkræves summen af første nat. Husk derfor venligst at afbestille i god tid.

Ikke-refunderbare: Ikke-refunderbare reservationer kan ikke afbestilles eller ændres. Det fulde beløb opkræves i købsøjeblikket og refundering er ikke mulig.

Bookingportaler: Er bookingen foretaget via en tredjepart (f.eks. Expedia, Booking.com m.fl.), skal du annullere direkte hos dem. Vær opmærksom på, at andre regler for afbestilling kan være gældende.

Hvornår betaler jeg for min booking?

Booker du online på vores egen hjemmeside, betaler du med det samme via DIBS. Booker du via telefon eller via mail, modtager du en bekræftelse med vores betingelser og betalingsinstruktioner.

Kontroller altid, om du reserverer et ophold, som kan afbestilles uden omkostninger før en bestemt dato, eller om du reserverer til en ikke-refunderbar pris.

Har I en hæveautomat (ATM) og valutaveksling?

Vi har en hæveautomat i underetagen, hvor du kan hæve kontanter - tag trappen, som du finder i vores café BAR50, og følg skiltene.

I receptionen kan du betale med pund, euro, dollars – dog kun sedler. Byttepenge gives i danske kroner.

Kortbetaling: Vi modtager de fleste gængse kredit- og betalingskort i både receptionen og BAR50.

Glemte sager

Har du mistet noget, som du tænker kan være glemt her på vores hostel under dit ophold, kan du kontakte os på rec@cphhostel.dk. Her skal du fortælle os, hvad du har glemt. Herefter vil vi se, om det matcher en af delene i vores kasse med glemte sager. Hvis det gør, kontakter vi dig med den videre proces.

Vil du donere dine glemte sager?

Har du glemt noget, som du ikke ønsker at få retur, vil vi med glæde donere det til nogen, der kunne have brug for det. Det gør vi som et led i vores mission om at være et bæredygtigt hostel.

 

Vaskeri

I vores vaskeri har vi både vaskemaskiner og tørretumblere.
Her kan du vaske dit tøj under dit ophold.

Betalingen forgår gennem receptionen

Langvarigt ophold

Hos Danhostel Copenhagen City er der ikke nogen begrænsning på antal dage du kan bo her.

Vær dog opmærksom på, at der kan være behov for at skifte værelse under opholdet på grund af rengøring eller praktiske forhold.

Der er altid både sengelinned og håndklæde inkluderet i prisen.
- Bor du mere end fire nætter, har du mulighed for at få skiftet til rent linned og håndklæde undervejs.

Book her