Information

MORGENMADSBUFFET OG BAR50 ER ÅBEN!

DET ER IGEN MULIGT AT BOOKE MORGENMADSBUFFETEN, SOM DU PLEJER. BAR50 ER LIGELEDES ÅBEN, SÅ DU KAN NYDE EN GOD KOP KAFFE, DRINKS ELLER MAD. SELVFØLGELIG MED DE FORVENTELIGE FORHOLDSREGLER. LÆS MERE HER

TILKØB VED BOOKING

OBS! VEDRØRENDE HÅNDTERING AF CORONAVIRUS (COVID-19) LÆS MERE HER

Her kan du finde svar på de spørgsmål, vi oftest bliver stillet. Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at ringe eller skrive til os her

LINNED OG HÅNDKLÆDER
Sengelinned og håndklæde er inkluderet i værelsesprisen og bliver udleveret ved check ind i en bæredygtig pose, som du også returnerer sengelinned i ved afrejse.
Vi gør opmærksom på, at soveposer ikke må anvendes, og at der ydermere pålægges en afgift på 500 kr. per person, hvis sengelinned ikke benyttes på sengene. 

MORGENMAD
Morgenbuffeten koster ved forudbestilling 75 kr. og halv pris for børn under 12 år. Ved bestilling på selve dagen er der tillæg på 10 kr. per person.

Morgenmaden serveres alle ugens dage i tidsrummet kl. 07.00 - 10.00.
Du kan betale for de dage, du ønsker at tilkøbe morgenmad i onlinebookingen eller fra dag-til-dag under dit ophold.

STANDARD+ VÆRELSER
Fordele ved Standard+ værelser: Bo på en af vores højeste etager med en flot udsigt over København og check ud frem til kl. 12.00.

VÆRELSER

CHECK IND / UD

Værelserne står til rådighed fra kl. 14:00.

Check ud er senest kl. 10.00 på standard værelser.

Check ud er senest kl. 12.00 på standard+ værelser.

Late check ud til kl. 12.00 kan tilkøbes til standard værelser for 200 kr. ved privatværelser samt 75 kr. ved seng på fællesværelse.

 

INFORMATION

HÅNDTERING AF CORONAVIRUS (COVID-19)

Vi tager situation meget alvorligt og følger myndighedernes retningslinjer, så det er trygt og sikkert for dig at bo hos os.

Læs mere her

Rettidig afbestilling kan foretages frem til kl. 18.00 dagen før ankomst (lokal tid). Afbestilles reservationen senere end dette, opkræves summen af første nat. Husk derfor venligst at afbestille i god tid.

Non-refundable reservationer kan ikke afbestilles eller ændres. Det fulde beløb opkræves i købsøjeblikket og refundering er ikke mulig.

For grupper over 10 personer er der andre gældende afbestillingsregler. Venligst kontakt gb@cphhostel.dk for mere information. 

Er bookingen bestilt via en tredjepart (fx. Expedia, Booking.com, mfl.), skal du være opmærksom på, at andre regler for afbestilling kan være gældende.

Booker du online på vores egen hjemmesiden, betaler du med det samme via DIBS.
Booker du via telefon eller via mail, modtager du en bekræftelse med vores betingelser og betalingsinstruktioner.

Kontroller altid, om du reserverer et ophold, som kan afbestilles uden omkostninger før en bestemt dato, eller om du reserverer til en ikke-refunderbar pris.

På værelset:
På de fleste værelser er der skabe, som kan låses med en hængelås. Hængelåse kan lejes eller købes i receptionen. Hængelåse koster 20 kr. at leje eller 50 kr. at købe. Du er også velkommen til at medbringe din egen hængelås.

Før check-ind:
Hvis du ankommer tidligt, kan du stille din bagage i et aflåst rum i stueetagen på eget ansvar. Rejser du som en del af en gruppe, skal du/I kontakte os på forhånd, hvis I ankommer før kl. 14.00. Kontakt os gerne et par dage før ankomst på gb@cphhostel.dk, så vi har god tid til at tilrettelægge jeres baggageopbevaring. 

Ved afrejse:
Enkeltrejsende og familier kan opbevare bagage for 20 kr. pr. person ved afrejse. OBS: Vi har begrænset antal plads, så vi kan ikke garantere opbevaring. På travle dage kan det forekomme, at vores bagagerum er fyldt, derfor samarbejder vi med LuggageHero. Her kan du nemt og hurtigt finde et andet sted i byen, hvor du kan opbevare din bagage. Opstartsprisen lyder på 2€ (ca. 15 kr.) og derefter 1€ (ca. 8 kr.) i timen. Find det sted, som passer dig bedst på LuggageHero.com.

Grupper kan enten vælge at lave en sen check-ud på et af deres værelser til kl. 12.00 for 200 kr., eller leje et værelse en ekstra nat, således at bagagen kan opbevares hele dagen. Det er desværre ikke muligt for grupper at benytte bagagerummet ved afrejse.

Gæstekøkken
Bemærk, at der grundet coronavirus er særlige rentingslinjer for gæstekøkkenet. Læs mere her.

I stueetagen står vores køkken til rådighed for hostellets gæster. Nøgler til køkkenet udleveres i receptionen.

Vores køkken er praktisk, funktionelt og fuldt udstyret med diverse køkkenredskaber. Der er god plads til, at flere kan lave mad på samme tid. Hver dag mellem kl. 13.30-14.00 vil køkkenet være lukket grundet rengøring.

Gæstekøkkenet er forbeholdt enkeltpersoner og familier. Grupper på over 10 personer kan desværre ikke anvende køkkenet - dog kan der gives særlig adgang i enkeltstående tilfælde. Forespørgsel derom henvendes til gb@cphhostel.dk. Det er ikke tilladt at lave mad eller at spise på værelserne. 

Vaskeri
Vi har vaskemaskiner og tørretumblere i stueetagen, som kan lejes for et mindre beløb. Betaling foretages i receptionen.

 

Medbragt alkohol er ikke tilladt på hostellet, og vil blive konfiskeret af personalet samt medføre en afgift på 1.000 kr. 

Det er ikke tilladt at ryge indenfor. Al rygning skal foregå uden for hostellet. Ryger man indenfor medfører dette en afgift på 1.000 kr. Aktiveres røgmelderen vil det medføre en yderligere afgift på 6.500 kr.

Danhostel Copenhagen City er handicapvenligt og kan derfor uden problemer benyttes af kørestolsbrugere. Der er rampe ved hovedindgangen og elevator til samtlige etager i huset, ligesom at knapper, nøglekortlæsere mv. er placeret i en højde, som kan nås af kørestolsbrugere. Kørestolsbrugere har endvidere mulighed for at booke ekstra store værelser med ekstra store badeværelser, således at kørestolsbrugeren nemt kan bevæge sig rundt. Ønskes et kørestolsvenligt værelse, bedes du kontakte os på rec@cphhostel.dk, da det forudsætter, at et sådant værelse er ledigt.

Få et gratis Danhostel Fordelskort og optjen bonuspoint svarende til 10% af prisen for din overnatning. Pointene bliver automatisk overfør til dit fordelskort, når du booker online. Herefter kan du bruge dine bonuspoint, som er gyldige i 24 måneder, til at betale for overnatning og tilkøb.

 

Bestil dit gratis Danhostel Fordelskort her

Med et Danhostel Fordelskort får du også adgang til rabatter på oplevelser og spændende attraktioner rundt om i Danmark. Og du kan bruge fordelskortet i udlandet på hostels, der er medlem af Hostelling International.

Fordelskortet er ikke gyldigt i forbindelse med gruppeovernatninger.

Bemærk at kun gæster med adresse i Danmark kan få et Danhostel Fordelskort. Bor du i udlandet, kan du i stedet købe et medlemskort fra Hostelling International, som også giver 10% på bookinger hos os. Se mere her.

Hvis du kommer i bil, har vi følgende anbefalinger til parkering i forbindelse med ophold på Danhostel Copenhagen City:

Særrabat for Danhostel Copenhagen Citys gæster:
Vi har indgået en særaftale med APCOA om, at vores gæster kan få en døgnparkering til 190 kr. Parkeringsbilletten er gældende fra købstidspunktet og 24 timer frem. For at opnå rabatten skal selve parkeringen købes i receptionen på hostellet, inden man kører ind på parkeringspladsen. Parkeringstilladelserne samt et kort over parkeringspladsen udstedes i receptionen på hostellet. For at dette kan gøres, skal bilens registreringsnummer oplyses. Venligst hav denne information klar på forhånd, når du henvender dig i receptionen.

Vi understreger, at Danhostel Copenhagen City blot formidler rabatordningen, og således ikke står til ansvar for eventuelle yderligere p-afgifter, tyveri, skader eller andet i forbindelse med parkeringen.

Parkering i de omkringliggende gader
Der er få, offentlige parkeringspladser på opkørslen til hostellet, som ligger parallelt med H.C. Andersens Boulevard (under almindelige offentlige afgifter). Du kan også parkere i nogle af de omkringliggende små gader, for eksempel i Puggaardsgade, Hambrosgade eller Rysensteensgade. Danhostel Copenhagen City ligger i den såkaldte grønne parkeringszone i København - læs mere om parkeringspriser- og zoner her.

Hvis du har brug for det, hjælper vi meget gerne med råd om parkering, når du ankommer.

GRATIS parkering
Vi tilbyder gratis parkering i vores to parkeringsanlæg i Valby og på Frederiksberg. Så hvis du alligevel ikke skal bruge bilen under dit ophold, kan du stille bilen her så længe. Kvit og frit. Læs mere om tilbuddet her.

Cykelleje
Du kan leje cykler hos os for 120 kr. i døgnet. Dvs. booker du en cykel kl. 12, skal den være retur hos os igen kl. 12 næste dag. Cyklerne udlejes i samarbejde med Copenhagen Bicycles.

Visse cykler har barnesæde på, og vi har naturligvis også cykelhjelme tilgængelig.

Ønsker du at leje en cykel, bedes du henvende dig i receptionen.

 

Hunde er mere end velkomne her på Danhostel Copenhagen City. 

Det koster kr. 150,- i tillæg pr. hund pr. ophold. Du kan tilvælge hundetillæg, når du booker dit ophold via hjemmesiden her.

Vi beder dig respektere nedenstående regler i forbindelse med hundeophold:

  • Ingen hunde er tilladt på vores fællesværelser. Ønsker du at medbringe din hund, skal du booke et privat værelse.
  • Din hund må ikke opholde sig alene i længere perioder på dit værelse (du må dog gerne efterlade din hund på værelset, mens du selv spiser morgenmad i restauranten).
  • Vi beder dig om ikke at medbringe din hund i vores café/restaurant. Denne regel gælder også vores gæstekøkken i underetagen.
  • Vi håber, at du så vidt muligt ikke vil lade din hund sove i vores senge. Vi stiller derimod gerne en hundekurv til rådighed for dig.
  • Efterlades uheld, eller finder vi ødelagt inventar på værelset efter et besøg med hund, vil du blive pålagt en afgift.
  • Vi opfordrer desuden til, at du har din hund forsikret for både hundens og de øvrige gæsters sikkerhed.

 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på rec@cphhostel.dk.

Børn og unge under (og inkl.) 15 år, må kun bo på Danhostel Copenhagen City i følgeskab med voksne. Unge på 16 og 17 år må gerne bo på hostellet alene, såfremt Danhostel Copenhagen City i forvejen har modtaget en bekræftelse fra en forælder/værge, med dennes accept på, at den/de unge må bo alene på hostellet.

Vi gør opmærksom på, at børn under 15 år, selvom de er i følgeskab med voksne, ikke må bo på fællesværelser. Vi henstiller til, at man i stedet booker et privat værelse.

Et barn under 3 år kan indkvarteres i eksisterende senge på private værelser uden beregning. Ønskes en barneseng under opholdet, kan denne lejes inkl. lagen, pude og dyne for 75 kr. pr. ophold. Der er højst plads til 1 barneseng pr. værelse.

Vi tilbyder også leje af klapvogn under ophold for 50 kr. pr. dag.

Vi har desuden et antal cykler med barnesæde påmonteret. Disse cykler kan lejes til 120 kr. pr. dag.

Personer med adresse i København/Storkøbenhavn kan desværre ikke overnatte på hostel, da vi er et overnatningssted, der er forbeholdt turister.

RECEPTION & SERVICE
  • RECEPTIONEN ER ÅBEN 24 TIMER I DØGNET
  • BETALINGSKORT: Vi tager imod alle større internationale betalingskort med undtagelse af Diners Club kort.
  • CYKELUDLEJNING - 120 KR. PER DAG
  • VALUTAVEKSLING
  • SALG AF TIVOLIBILLETTER, TIVOLI TURPAS, COPENHAGEN CARD OG SIGHTSEEING BILLETTER
  • POSTKORT
  • TAXABESTILLING
  • CHECK IND FRA 14.00
  • CHECK UD SENEST 10.00 PÅ STANDARD VÆRELSER
  • CHECK UD SENEST 12.00 PÅ STANDARD+ VÆRELSER
  • TILKØB AF LATE CHECK UD TIL KL. 12.00
  • GRATIS, GUIDED GÅ-TUR I KØBENHAVN HVER DAG
FACILITETER
  • CYKELUDLEJNING
  • CAFÉ/BAR – ÅBEN HELE DAGEN OG AFTENEN
  • TV-STUE
  • GRATIS WI-FI
  • OPHOLDSSTUE
  • LEGEHJØRNE
  • VASKERI
  • BAGAGEOPBEVARING
  • GÆSTEKØKKEN
  • BOGREOL "BYT EN BOG"
  • BRÆTSPIL
  • MORGENMAD 07.00 - 10.00
  • BORDFODBOLD
  • BORDTENNIS
Webdesign: Søgemedier A/S | Cookiepolitik
Top